Rockwool skruer op for forventningerne - aktien stiger


Isoleringskæmpen Rockwool skruer op for sine forventninger til året.
Mere præcist drejer det sig om forventningerne til omsætningsvækst og investeringer.
Omsætningsvæksten ventes nu at lande på mellem 3-6 pct. mod før 2-4 pct.
Samtidig ventes investeringsniveauet at være på omkring 700 mio. euro før tidligere udmeldte omkring 650 mio. euro.
De nye forventninger kommer på baggrund af en 'øget aktivitetsudvikling og effekten af nødvendige salgsprisstigninger til dækning af højere energi- og logistikomkostninger,' skriver Rockwool i en meddelelse.
Ligeledes skyldes opjusteringen nyligt godkendte investeringer.
Rockwool har også løftet sløret for en række foreløbige nøgletal for årets førte kvartal.
Blandt andet lander omsætningen i perioden på 906 mio. euro, som er 2,3 pct. højere end samme periode sidste år, når man måler i lokal valuta.
EBIT-marginen lyder på 13,2 pct. Det er et fald på 2,2 pct.-point sammenlignet med samme periode sidste år.
Aktien sendes op med mere end 3 pct.