Den danske stenuldskæmpe Rockwool er nok engang kommet under pres på børsen.

Rockwool-aktien falder med 5,5 pct. i dagens handel, og det er igen stigende naturgaspriser, som får aktien til at glide ned, lyder det fra Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos AL Sydbank.

»Vi ved, at Rockwool bruger rigtig meget naturgas. Man har afdækket sig i nogle kvartaler ud i fremtiden, men rygmarvsreaktionen er naturlig nok,« siger han.

Futures for europæisk naturgas er steget fra omkring 30 euro til 65 euro, siden krigen i Mellemøsten brød ud, viser data fra Trading Economics.

Læs også: Den Europæiske Centralbank fastholder renten: 'Det er noget nær den værste cocktail'

Læs også: Dansk medicinalaktie udbetaler udbytte

Millionærklubben

Mens investorerne bruger det meste af deres opmærksomhed på at holde øje med nye bombeangreb i Mellemøsten, så buldrer AI-udviklingen fremad. Eller gør den?  Millionærklubben diskuterer i dag, om investorerne overdriver effekten af kunstig intelligens, og hvor det efterlader markedet. Det gør vi med investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen og populær investor hos handelsplatformen eToro Christian Jain Kongsted.  Panelet vender også gårsdagens rentemøde i USA, og kigger frem mod dagens rentemøder i UK og EU.  Vært: Adam Geil