Henter kommentarer

Røde lamper blinker: Milliardforvaltere ser AI-boble

Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

For første gang mener et flertal af professionelle investorer, at AI-aktier er en boble, skriver Børsen på baggrund af en dugfrisk udgave af Bank of Americas månedlige globale rundspørge Global Fund Manager Survey.

Mere nøjagtigt mener 54 pct. af de adspurgte investorer, at AI-aktierne befinder sig i en boble, og det er et skifte fra september, hvor 41 pct. mente, at aktierne befamdt sig i en boble, og hvor 48 pct. sagde det modsatte.

»Det begynder at lugte af en boble ligesom i slutningen af 90’erne. Men det er noget nær umuligt at time en boble,« lyder det til mediet fra Peter Lorin Rasmussen, der er chefporteføljeforvalter i Bankinvest, og som har deltaget i undersøgelsen.

Selvom frygten for en boble er steget, har investorerne ikke solgt ud af deres aktier endnu - således befinder aktieallokeringen sig på det højeste niveau i otte måneder, og investorerne har flere tech-aktier, end de plejer.