Rødglødende europæisk AI-aktie brager op - og er nu steget over 400 pct.


AT&S-aktien flyver op med 13 pct. i fredagens handel.
Stigningen kommer i kølvandet på en frisk analyse fra finanshuset Oddo, der nu anbefaler at købe aktien.
Det er til trods for, at aktien i den østrigske producent af printkort til mikrochips, er steget med over 400 pct. i år.
Nye kontrakter vil nemlig underbygge kursstigningerne hos aktien, lyder det fra analytiker Martin Marandon-Carlhian i en note ifølge Bloomberg.
Han forventer en stor vækst på top- og bundlinjen, end resten af analytikerne gør.
Derfor sætter han også sit kursmål til 220 euro, hvilket er 31 pct. over den nuværende kurs på 168 euro.
AT&S er den næstbedste aktie blandt aktierne i det toneangivende europæiske indeks Stoxx 600.
Det er især en stigende efterspørgsel fra udbredelsen af AI-datacentre, der har været med til at drive aktien i vejret, ifølge Bloomberg.
Læs også: Fed-medlem: Næste uges inflationstal bliver afgørende
Læs også: C25-aktie er steget 60 pct. på et år: Så meget tror analytiker, at aktien skal stige det næste år