Hvor ulykkelig situationen end er med den russiske invasion i Ukraine, så kan den også medvirke til at forstærke den vækst i aktiviteten, FLSmidth forventer inden for levering af udstyr til den globale mineindustri.
Det antager ingeniørselskabets nyvalgte bestyrelsesformand Tom Knutzen i et interview med MarketWire efter onsdagens generalforsamling på hovedsædet i Valby.
»Rusland er jo en faktor, der spiller ind på det globale minemarked. For hvis - men det har jeg jo ingen viden om - men hvis villigheden til at handle med Rusland ændres, som den gør i øjeblikket - om det er sanktioneret eller ej - så bliver der jo et behov - både ud fra en betragtning om forsyningssikkerhed og ud fra en volumenbetragtning - til at få mere mineaktivitet andre steder,« konstaterer Tom Knutzen.
Samtidig er der et investeringsefterslæb i den globale mineindustri. Og det bliver kun større i takt med, at vi skal køre i elektriske biler og have tingene elektricificeret. For så opstår det et behov for flere mineraler, mener den nye formand.
»Derfor ser vi i Mining ind i et interessant og langsigtet vækstmarked, og det kan blive forstærket af situationen i Rusland,« funderer Tom Knutzen
Læs også: Aktionærer sender kritik mod C25-selskab: I går for langt
Læs også: Ørsted byder ind på energiø: Vil levere strøm til mere end 20 mio. hustande
.\˙ MarketWire