Rusland vil allerede løbe tør for penge næste år.
Det er meldingen fra den russiske milliardær og oligark Oleg Deripaska, der torsdag gæstede Krasnojarsk Economic Forum i Siberien, Rusland.
Det skriver Bloomberg News.
»Der vil ikke være flere penge allerede næste år. Vi vil få brug for udenlandske investorer,« udtaler han.
Læs også: Saxo Bank: 3 ting, du skal holde øje med i dag
Kommentaren fra oligarken lander efter et år, hvor Rusland oplevede massivt underskud. Det har fået den russiske regering til at varsle om ekstra afgifter på russiske olieproducenter og andre store virksomheder.
Især de massive militærudgifter belaster det offentlige budget. Dog selv med sanktioner og andre restriktioner kan økonomien vokse lidt i år, ifølge Den Internationale Valutafond.
Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret
Oleg Deripaska er stifter og ejer af United Co, Rusal International PJSC, som er den største aluminiums producent udenfor Kina. Han har været sanktioneret af USA siden 2018. Derudover blev han underlagt en lang række sanktioner, da Rusland invaderede Ukraine sidste år.
I ugerne efter invasionen talte han længe om økonomisk politik og opfordrede til fred, men han har taget en mere forsigtig linje med hensyn til krigen i de seneste måneder.
Læs også: Lau Svenssen: 'Denne aktie lurer jeg på'
Læs også: Tror dansk folkeaktie vil miste op mod en femtedel i værdi


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner