Audi har indgået et partnerskab med schweizisk Formel 1-hold.
Det bliver holdet Sauber, der fra 2026 skal køre under navnet Audi med en motor, som skal produceres af den tyske bilfabrikant, som er ejet af Volkswagen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Audi.
Sauber-holdet har deltaget i Formel 1 siden 1993. Siden 2018 har holdet deltaget under navnet Alfa Romeo, men det italienske bilmærke har valgt at trække sig fra motorsportens kongeklasse. Det har banet vejen for et nyt partnerskab med det tyske bilmærke.
»Vi er begejstret over at have fået en erfaren og kompetent partner til vores ambitiøse Formel-1-projekt,« siger Oliver Hoffmann bestyrelsesmedlem i Audi.
Volkswagen har også forsøgt at få bilmærket Porsche med i Formel 1, men det er indtil videre ikke lykkedes at finde en vej ind. Det kan du læse mere om her.
Læs også: Magnussens hold har fundet ny titelsponsor
Læs også: Sådan bliver du medejer af Formel 1


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner