Man kan være ganske tilfreds, hvis man har ejet aktier i DSV, mens afgående topchef Jens Bjørn Andersen har stået i spidsen for transport- og logistikselskabet.
Siden Jens Bjørn Andersen fik titlen topchef i august 2008, har investorerne fået et gennemsnitligt årligt afkast på 18,3 pct. inklusiv udbytter.
Med andre ord er aktien steget lige knap 1.200 pct. inklusive udbytter i de forgangne 15 år.
Data kommer fra finanstjenesten Bloomberg, der også viser, at aktionærerne hos DSV's konkurrenter i fået et gennemsnitligt årligt afkast på 9,3 pct.
En tommelfingerregel siger, at det samlede globale aktiemarked i gennemsnit stiger mellem 5 og 8 pct. om året.
Dermed kan det nemt konkluderes, at DSV-investorerne har fået et pænt afkast de seneste 15 år.
Læs også: Nordnet om dansk gigants kursfald: 'Måske lidt forhastet'
Det kom frem onsdag morgen, at DSV-topchefen forlader sin stilling til september næste år.
Afløseren bliver DSVs nuværende driftsdirektør, Jens H. Lund. Han har været en del af DSV's direktion siden 2002.
Læs mere om, hvilken slags topchef Jens Bjørn Andersen har været her.
Millionærklubben åbner dørene og inviterer indenfor til et arrangement med nogle af landets skarpe investeringshoveder 26. oktober klokken 17-19. Snakken vil gå på, hvordan man investorer som en »pro« sammen med Nina Movin, CEO i Otto Mønsted, Morten Springborg, temaspecialist hos C Worldwide og Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror