Drømmer du om at blive millionær?

Så har chefstrateg i PFA, Tine Choi, et bud på en opskrift, du kan følge.

Der er nemlig forskel på, hvor hurtigt man kan forvandle sin opsparing til en i millionklassen, alt efter hvor stor en risiko man er villig til at tage, og hvilken type investering man går efter.

»Når man ser på tallene, kan det virke fristende at jagte de investeringer, der historisk har givet det højeste afkast. Men man skal huske, at risikoen følger med. Jo hurtigere du vil have dine penge til at vokse, jo større udsving - og potentielle tab - må du være parat til at acceptere,« lyder det fra Tine Choi, der er med til at forvalte omkring 760 mia. kr. for mere end 1 mio. danske pensionsopspare.

Chefstrategens opskrift på at blive millionær tager udgangspunkt i historiske gennemsnitlige afkast, og at man lægger ud med at have 100.000 kr. at investere for.

Aktiemarkedet er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have sine penge til at blive til flere.

De seneste år har globale aktier nemlig givet et gennemsnitligt afkast på 8-9 pct. om året - og giver aktiemarkedet også det fremover, vil 100.000 kr. kunne vokse til 1 mio. kr. efter 25-30 år.

»Aktier er for mange kunder den mest oplagte vej til at få pengene til at vokse over tid. Risikoen er højere end i obligationer, og der vil komme perioder med fald, men historisk har aktier belønnet den langsigtede investor,« siger hun.

Det kan også være værd at vende blikket mod boligmarkedet. Og selvom 100.000 kr. langt fra er nok at lægge i udbetaling til en bolig i København, kan pengene indgå som en del af en udbetaling.

Priserne i hovedstaden har de seneste år været på himmelflugt, hvor de københavnske ejerlejligheder i gennemsnit er steget omkring 7,5 pct. om året de seneste ti år.

Fortsætter boligpriserne i samme tempo, vil 100.000 kr. blive forvandlet til 1 mio. kr. efter 33 år, og fra Tine Choi lyder det, at det svarer til en mellemrisiko-investering.

Man bør nemlig være opmærksom på flere usikkerheder - blandt andet at boligmarkedet påvirkes af renter, politik, økonomi og lokal efterspørgsel.

Desuden kan der være perioder, hvor boligmarkedet står stille, og så er der flere omkostninger ved at eje bolig som eksempelvis ejendomsskatter, som ikke er medtaget i chefstrategens regnestykke.

En mindre risikofyldt investering er at kaste sig over obligationer. De anses nemlig som en sikker og stabil investering, forklarer Tine Choi, og de seneste ti år har obligationer givet et gennemsnitligt årligt afkast på 1,1 pct.

Fortsætter afkastene i samme niveau, kan 100.000 kr. blive til 1 mio. kr. efter omkring 206 år.

»Obligationer er ikke kun for investoren med meget lav risiko. Det er også godt at have i sin portefølje for at mindste sin risiko og sprede sine investeringer. Men obligationer har også et lavere afkast end aktier - men igen, så hænger afkast og risiko sammen,« siger hun.

I sidste ende er det risikovillighed og tidshorisont, der afgør, hvor hurtigt ens penge kan vokse, lyder det fra Tine Choi.

Hun påpeger også, at historiske gennemsnitsafkast fører usikkerheder med sig, og derfor kan man ikke alene læne sig op ad dem.

»Man skal være meget varsom med at tage historiske tal for pålydende og bare fremskrive dem. De kan bruges til at illustrere forskellen mellem høj og lav risiko, men ikke som en facitliste for, hvad man selv vil få i afkast,« siger hun.