Selvom de amerikanske aktier steg med 16 pct. i 2025, så har danske investorer ikke tjent det samme. 

Den amerikanske valuta - dollaren - faldt nemlig med 13 pct. i 2025 og det kostede danske investorer milliarder af kroner i afkast. 

Det skriver Børsen på baggrund af tal fra Nationalbanken. 

Fra januar til november 2025 havde de danske husholdninger således fået kursgevinster for 35,1 mia. kr. i amerikanske aktier. Men på grund af dollarfaldet var den reelle fortjeneste dog blot 10,8 mia. kr., viser tallene fra Nationalbanken ifølge avisen. 

Årsagen til den massive forskel er, at når en dansk investor køber amerikanske aktier, investerer han i dollar. Hvis aktien stiger i værdi, men dollaren falder over perioden, får investoren færre kroner, når gevinsten skal veksles hjem til danske kroner.

Læs også: Aktiefesten fortsætter: Sådan mener storbank, at man skal indrette porteføljen

Sidder man derfor som dansk investor med mange amerikanske aktier og håber, på at dollaren vil blive styrket i 2026, så skal man ikke få sine forventninger for højt op. I hvert fald ikke, hvis man spørger Nordeas valutastrateg Philip Maldia Madsen: 

»Dollaren har været i en meget lang cyklus, hvor den generelt er blevet stærkere og stærkere, og der ser vi faktisk 2025 som et vendepunkt. Godt nok en ret hurtig vending. Men som observatør af valutamarkedet, så er det interessante, at det fremadrettet – i hvert fald efter vores vurdering – kommer til at byde på yderligere dollarsvækkelse,« siger Philip Maldia Madsen til Børsen

Kigger man på Bloombergs Dollar Spot Index, der måler den amerikanske valuta mod en række store andre landes valuta, så er dollaren stort set flad i 2026 indtil videre. 

Læs også: Han har længe været skeptisk over for aktien, men nu overvejer Lau Svenssen at slå til

Læs også: Storbank: Udnyt nedturen i forsvarsaktier til at købe

Millionærklubben

Teknologiske landvindinger ændrer og forbedrer vores verden - og det kan samtidig også være med til at skabe gode afkast til investorerne. Men hvilke trends skal man satse på? Det bliver Millionærklubben klogere på i dag, hvor vi har direktøren for Danmarks nyeste techfond med i studiet. Og så skal vi have skudt gang i den danske regnskabssæson, med friske tal fra forsirkingskæmpen Tryg og vendt hvad søren der er op og ned på markedet, efter den amerikanske præsident Donald Trumps bemærkelsesværdige tale i Davos. Dagens panel består af CEO og investeringschef i Techwave Invest, Benjamin Bjerre og klubbens faste porteføljeforvalter Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i HC Andersen Capital. Vært: Adam Geil