Henter kommentarer

Så mange nye dollarmillionærer fik verden i 2020


I 2020 voksede gruppen af dollarmillionærer med 6,3 pct., og dermed findes der i alt 20,8 mio. mennesker i verden, der har en formue på mere end 6,2 mio. danske kr.

Det skriver Finans på baggrund af den årlige World Wealth Report fra Capgemini.

»De allerrigeste bliver fortsat endnu rigere. Rapporten viser også, at der selv i et år, hvor Corona har raset, er sket en markant vækst i antallet personer med en likvid formue på over en million dollars. For et år, hvor bruttonationalprodukterne i alle lande er faldet, må man konstatere, at det er udviklingen på de finansielle markeder og den fortsat store strøm af penge ud i markedet fra centralbankerne, som et langt stykke af vejen driver formuefremgangen,« siger Claus Rydkjær, der er administrerende direktør i Capgemini Danmark, til mediet.

Også gruppen af superrige med en formue på over 30 mio. dollar steg i løbet af sidste år med 9,6 pct. og tæller nu 200.900 personer.

Læs også: Value-legende advarer om aktieboble: 'Det er en parodi på investering'

Læs også: Nordnet om børsbaby: Tæt på værst tænkelige børsdebut