1.002 milliarder. Eller med andre ord lidt over en billion.
Så mange penge havde danskerne stående i banken i januar, viser dugfriske tal fra Nationalbanken.
Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har næsten 216.000 kr. stående på kontoen. Tallet skal dog tages med forbehold.
En typisk dansker har i gennemsnit 51.000kr. stående i banken, ifølge Nationalbanken.
»Den store forskel skyldes, at en relativt lille gruppe af danskerne har meget store beløb stående,« lyder det fra økonom i Arbejdsdernes Landsbank, Anders Christian Overvad.
Flere penge mellem hænderne
I løbet af det seneste år er indlånet på danskerne bankkonti vokset 4,7 pct.. Det svarer næsten til en stigning på 10.000 kr. pr. voksne dansker.
»Det en kraftig vækst på et år, og det er en udvikling, der er sket på trods af en stor tilbagegang i økonomien.«
At indlånet alligevel er steget, skyldes flere faktorer.
»Blandt andet har der været en kraftig fremgang på boligmarkedet, som resulterer i et stigende indlån. Dertil har vi over det sidste år kæmpet med restriktioner, der har hæmmet vores forbrugsmuligheder, og derved øget danskernes opsparing. Det har medvirket til, at indlånet i dag er højere end for et år siden,« siger Anders Christian Overvad.
Læs også: ISS med milliardunderskud – sløjfer udbytte
Læs også: Her kan du smugkigge i din årsopgørelse

