Hvis du allerede sidste år syntes, at prisen på julemiddagen efterhånden kunne måle sig med et måltid på en Michelin-restaurant, er der desværre dårligt nyt. 

For på bare ét år er prisen på en række udvalgte råvarer, der normalt bruges juleaften, steget voldsomt. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de ti fødevaregrupper i oktober gennemsnitligt var 5,6 procent højere, end oktober sidste år.

Der er tale om fødevarerne ris, svinekød, fjerkræ, smør, kartofler og kartoffelprodukter, chokolade, sukker, slik og marcipan, sovs og smagspræparater og alkohol. 

Det er især to fødevaregrupper, der trækker det høje gennemsnit op. 

Kartofler og kartoffelprodukter er steget med 15,6 procent på et år, mens chokolade er steget med over 23 procent. 

De priser kommer i forvejen fra et højt niveau. 

Du kan se, hvordan alle varerne har udviklet sig i pris nedenunder.


I 2023 var samme varer steget med 7,5 procent i forhold til året før, der også allerede dengang bød på høje priser. 

Som et julelys i mørket, skal man som forbruger huske på, at december er højsæson for sprængfyldte tilbudsaviser, hvor det især er prisen på de klassiske julevarer, der bliver barberet i bund. Det er ikke ualmindeligt at finde prisfald på op til 80 procent.

Det kan også være, at 2024 er året, hvor flæskestegen skal skiftes ud med en ekstra andesteg. 

Kategorien fjerkræ er nemlig over tre procent billigere, end den var for et år siden. Det er et prisdyk, den vingeskudte and startede allerede for et år siden.

Kom i gang med at investere og få dine penge til at arbejde for dig. I ugens afsnit af Spar Kassen klæder Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit, dig på til, hvordan du kommer i gang med at investere.

Lyt med på Apple Podcast, Spotify eller herunder:

Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.