Er det nu, man skal slå til? Aktien i det sociale medie Pinterest er faldet med over 26 pct. siden årsskiftet. Alene den seneste uge lyder faldet på godt 8 pct.

Selskabet er kendt for at stå bag en platform, hvor brugere kan dele billeder via en digital opslagstavle - et såkaldt »mood-board«.

Spørgsmålet er nu, hvor aktien skal hen herfra?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Pinterest-aktien, så kan aktien i det sociale medie have en hel del mere at byde på.

Læs også: Dansk cheføkonom udpeger de tre største risici i markedet lige nu

Der er ifølge Bloomberg 41 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 20 en købsanbefaling, mens 21 analytikere har en hold-anbefaling. Ingen analytikere har en sælg-anbefaling.

En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Pinterest-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Kigger man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, forventer de, at aktien kan bevæge sig op mod knap 28 dollar. 

Det indikerer et kurspotentiale på hele 42,7 pct. fra den nuværende kurs lige over 19 dollar.

Blandt dem, der er mest positive over for Pinterest-aktien, finder man New Street Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 42 dollar, efterfulgt af TD Cowen med en købsanbefaling og et kursmål på 38 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Jefferies og President Capital Management, der med hold-anbefalinger begge vurderer, at Pinterest-aktien kan ramme 21 dollar.

Læs også: Dansk hedgefond i hård kritik af hollandsk selskab: Ikke i investorernes interesse

Læs også: Danske sportsstjerner vinder sag med millionkrav mod Better Collective

Millionærklubben

Selvom markedet ikke holder sommerferie, tager de fleste investorer sandsynligvis en pause i løbet af de kommende måneder. Men får det betydning for markedsdynamikken, og skal du omlægge din portefølje inden du smækker benene op? Millionærklubben varmer op til ferieafslapning sammen med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank. Vært: Bodil Johanne Gantzel