Så meget kan Sony-aktien stige ifølge analytikerne


Skal du købe eller sælge? Aktien i Sony Group Corporation på den japanske børs er faldet med over 7 pct. siden årsskiftet, men er derimod steget med over 12 pct. de seneste seks måneder.
Spørgsmålet er nu, hvad udsigterne er for aktien fremadrettet?
Den japanske elektronikmastodont Sony designer, udvikler, producerer og sælger elektronisk udstyr og enheder. Selskabet har eksisteret siden 1946 og har i mange årtier udviklet en lang række produkter, heriblandt walkman'en tilbage i 80'erne, mobiltelefoner og PlayStation. Sony er også en af de største spillere inden for digitale kameraer og trådløse høretelefoner.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Sony-aktien, så er der optimisme.
Der er ifølge Bloomberg 29 analytikere, der har dækning af Sony-aktien.
Af de 29 analytikere har 27 en købsanbefaling. To analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de aktien stige med hele 28 pct.
De vurderer, at Sony-aktien kan bevæge sig op mod 4827 japanske yen, hvor kursen nu ligger på 3771 japanske yen.
Den, der er mest positiv over for Sony-aktien, er Mizuho Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 6030 japanske yen.
Dernæst følger Marusan Securities med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 5900 japanske yen.
I den anden ende af skalaen finder man Citi og Bernstein. De har en hold-anbefaling og kursmål på henholdvis 3500 japanske yen og 3800 japanske yen.