Onsdag aften kom Microsoft med friske tal for tredje kvartal, og selvom techgiganten slog forventningerne, så var det ikke nok til at begejstre investorerne, som handlede aktien fladt i torsdagens handel.

Nu er spørgsmålet så, om der ifølge de professionelle analytikere stadig er et potentiale i aktien, eller om det er tid til at sælge?

Microsoft er en global teknologikoncern, der leverer software samt cloud- og AI-tjenester. De tjener især på deres egen Azure AI, abonnementer som Microsoft 365, Windows-licenser samt LinkedIn, hardware og spil. Selskabet har også betydelige investeringer i OpenAI og har en 27 pct. ejerandel. Du kan læse mere om det nylige regnskab fra Microsoft her.

Ser man på de professionelle analytikeres anbefalinger, er der fortsat grund til optimisme om aktiens kursudvikling, selv efter en stigning på godt 15 pct. i denne måned.

Der er ifølge finanstjenesten Bloomberg onsdag morgen 73 analytikere, som følger Microsoft-aktien indgående. Af dem har hele 69 en købsanbefaling. Blot fire analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Microsoft-aktien kan bevæge op mod 635,17 dollar fra den nuværende pris på 530,14 dollar.

De tror altså, at aktien kan stige med 19,8 pct. over de næste 12 måneder.

Blandt dem, der er mest positive over for Microsoft-aktien, finder man Arete Research. Analysehuset har en købsanbefaling og et kursmål på hele 870 dollar. Næste på listen er Wells Fargo og Bernstein, som begge har en købsanbefaling og kursmål på henholdsvis 750 og 722 dollar.

I den anden ende af skalaen finder man Rothschild and Co Redburn med en hold-anbefaling og et kursmål på 440 dollar. Herefter følger Freedom Broker med en køb-anbefaling og et kursmål på 500 dollar.

Hvis du gerne vil læse mere om udviklingen af kunstig intelligens, kan du læse 'The Coming Wave: Technology, Power, and the Twenty-first Century's Greatest Dilemma', der udforsker, hvordan banebrydende teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi truer med at overvælde vores evne til at kontrollere dem.

Bogen handler mindre om specifikke selskaber sammenlignet med en bog som 'Chip War', men gør mere ud af at advare om, at disse teknologier kan destabilisere samfund og magtbalancer, hvis de ikke reguleres.

Mustafa Suleyman argumenterer eksempelvis for behovet for en ny global tilgang til ansvarlig teknologiudvikling.