2024 blev det dårligste år for Novo Nordisk siden 2018.
Efter årets sidste handelsdag står det klart, at årets afkast for Novo-aktionærerne blev negativt.
Aktien er faldet med 10,6 pct. i 2024. Ikke siden 2018, hvor aktien faldt med lige omkring 11 pct., har Novo-aktionærerne oplevet et lignende fald.
Det er faktisk første gang siden 2018, at Novo-aktien er faldet på et kalenderår.
Læs også: Bombet dansk gigant modtager nye ordrer
Det første halvår af 2024 så ellers godt ud for Novo, og det var som om, at Novo og de andre store fedmeaktier red på en ustoppelig bølge.
I andet halvår begyndte det dog, at gå den anden vej for Novo-aktien, og tallene for lægemiddelshåbet Cagrisema, som skuffede aktiemarkedet massivt, cementerede årets nedtur.
Selvom året sluttede med en stor skuffelse for Novo Nordisk, er de aktionærer, som har været med på rejsen i flere år, nok stadig godt tilfredse.
Novo-aktien er steget med mere end 225 pct. de seneste fem år.