Beregninger fra EU viser, at et stop for leverancerne af gas fra Rusland kan reducere unionens samlede bruttonationalprodukt med 1,5 pct. i værste tilfælde.

Det værste tilfælde indebærer en kold vinter og manglende præventive tiltag for at spare på energien.

Det skriver Bloomberg News.

Læs også: Sydbank ser potentiale i C25-selskab: 'Køb'

Ved en gennemsnitlig vinter vil manglende gasforsyninger fra Rusland ramme EU's bnp med 0,6-1,0 pct., viser et udkast til et dokument, som nyhedsbureauet har set.

EU planlægger en række anbefalinger til medlemslandende, der skal være med til at holde effekten af et eventuelt komplet stop for gasforsyningerne fra Rusland nede.

Mandag har Reuters rapporteret, at Ruslands statsejede gasselskab, Gazprom, har flaget force majeure over for visse europæiske kunder, som betyder, at selskabet ikke kan leve helt op til forpligtelserne.

I forvejen er Nord Stream 1-pipelinen også lukket grundet vedligeholdelse, og det er endnu uvist, hvor meget kapacitet, der vil blive sat ind ved en genåbning - særligt efter mandagens nyhed.

Læs også: Efter Elon Musk drama - det mener analytikerne om Twitter-aktien

Læs også: SAS-aftale kan falde på plads - aktien flyver op

.\˙ MarketWire