AMD-aktien er sendt markant op den seneste uge blandt andet som følge af kaosset hos ledelsen i Nvidia, hvis aktie nu er nede med 8 pct. set på den seneste uge.

Modsat Nvidia er AMD-aktien blevet sendt op med hele 45 pct. af investorerne den seneste uge og 6 pct. alene torsdag.

Tager man et kig på det seneste år, er AMD-aktien oppe med 126 pct.

Spørgsmålet er nu, hvor aktien aktien så skal hen ifølge analytikerne. Det har Euroinvestor undersøgt.

Advanced Micro Devices, ofte forkortet til AMD, er en af verdens største chipproducenter, der både udvikler og designer computerprocessorer (CPU'er) og grafikkort (GPU'er).

Virksomhedens chips anvendes i alt fra personlige computere og spillekonsoller til datacentre og cloud-infrastruktur. AMD's processorer og grafikkort spiller også en vigtig rolle inden for kunstig intelligens, hvor de bruges til både træning og drift af AI-modeller.

Læs også: Kapitalforvalter har tabt 'trecifret millionbeløb' efter Nvidia-skandale

Ifølge data fra Bloomberg er der 68 analytikere, som har haft AMD-aktien under luppen. Af dem har 59 analytikere en købsanbefaling, ni en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, forventer de, at AMD-aktien kan stige fra den nuværende kurs på 585,3 dollar op til 657,8 dollar.

De vurderer altså, at AMD-aktien kan stige med 12 pct. inden for de næste 12 måneder.

Blandt de mest optimistiske finder man Baird, der har en købsanbefaling og et kursmål på 1.250 dollar. Her ser finanshuset et kurspotentiale på 114 pct. i AMD-aktien.

Dernæst følger BNP Paribas, der har en købsanbefaling og et kursmål på 960 dollar.

Næste på listen er Citi og Aletheia Capital, der begge har købsanbefalinger og samme kursmål på 800 dollar.

Læs også: Rejsevacciner trækker væksten i Bavarian Nordic – men finansdirektør siger stop

Blandt de mest pessimistiske finder man KGI Securities med endnu en købsanbefaling og et kursmål på 490 dollar.  Finanshuset ser derfor et negativt kurspotentiale på 16 pct. i AMD-aktien.

Herefter følger BOC International, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 520 dollar.

Hvis du gerne vil blive klogere på AMD og de øvrige chipkæmper, Nvidia, Micron Technology, TSMC og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.

Bogen giver et levende indblik i, hvordan små stykker silicium er blevet en af de vigtigste råvarer i verdensøkonomien, og hvordan chipproducenter har formet alt fra den digitale revolution til den moderne geopolitik.

Chris Miller gennemgår udviklingen af nogle af verdens mest kendte selskaber, men stiller også skarpt på de globale forsyningskæder, der gør teknologien både sårbar og strategisk altafgørende.

Centralt i fortællingen står magtkampen mellem USA og Kina, hvor chips er blevet et våben i den teknologiske rivalisering.

Læs også: Nvidia-aktien dykkede kraftigt torsdag efter topchef-exit - til sidst var Jensen 'ligeglad'

Læs også: Trump har klar favorit til hvem, der skal afløse topchef efter utroskabs-skandale

Millionærklubben Eksklusiv: Hvor meget kan markedet skælve uden helt at falde sammen?
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
Globale aktier har generelt givet flotte afkast til investorerne i 2026, men i løbet af året har det flere gange været, som om udviklingen er sket på et særdeles vakkelvornt fundament.
Globale supermagter synes at bevæge sig længere og længere væk fra hinanden, og der er – som altid – en vis usikkerhed ved at bevæge sig tæt på rekordhøje aktiekurser i et miljø præget af investorernes forkærlighed for AI- og techrelaterede aktier.
Millionærklubben retter fokus mod markedets modstandsdygtighed og debatterer denne aften, om pilen pt. peger op eller ned for aktier, og om AI-motoren, der indtil videre har trukket så flot, er ved at løbe tør for benzin.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.