Den norske forsvarsaktie Kongsberg Gruppen er det seneste år sendt ned med 9 pct. og over 8 pct. den seneste måned.

Trods kursfaldende er analytikerne optimistiske over for aktiens fremtid inden for de næste 12 måneder.

Kongsberg Gruppen er en norsk teknologivirksomhed med særligt fokus på løsninger til forsvar, rumfart, sensorer og overvågning efter udskillelsen af sin maritime forretning kaldet Kongsberg Maritime.

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Kongsberg Gruppen-aktien, så er der tiltro til, at aktien kan vende udviklingen.

Der er ifølge Bloomberg 11 analytikere, der dækker aktien. Af dem har syv en købsanbefaling, to en hold-anbefaling og to en sælg-anbefaling.

Kigger man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig mod inden for de næste 12 måneder, forventer de, at aktien kan stige med 44,1 pct.

Den gennemsnitlige vurdering er, at Kongsberg Gruppen-aktien vil bevæge sig mod 392,36 norske kroner fra den nuværende kurs på 272,3 norske kroner.

Øverst på listen over kursmål ligger Pareto Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 554 norske kroner. Herefter følger Danske Bank, der også har en købsanbefaling og et kursmål på 490 norske kroner.

Kepler Cheuvreux har lagt sig i den anden ende af skalaen med en sælg-anbefaling og et kursmål på 280 norske kroner. Den nordiske bank DNB Carnegie ligger næstlavest på listen over kursmål med et kursmål på 320 norske kroner og en hold-anbefaling.

Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.

Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.

Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.