Saab-aktien buldrer op efter storbanks melding


Forsvarskæmpen Saab har oplevet en markant kursstigning, hvor aktien er steget ti handelsdage i træk og samlet er fløjet i vejret med næsten 16 pct. Det er den længste uafbrudte stigning siden maj 2024.
Den positive udvikling kommer i slipstrømmen på, at storbanken Barclays for nylig ændrede sin anbefaling for Saab fra »sælg« til »køb«, bemærker Investing. Samtidig blev bankens kursmål hævet markant - fra 545 svenske kroner til 740 svenske kroner.
Barclays begrunder opjusteringen med, at risikoen omkring Saabs vækst efter 2030 er blevet mindre, og at Saabs nuværende værdiansættelse er berettiget.
Banken fremhæver desuden store ordrer, mere stabile marginer inden for forretningsområdet Aeronautics samt potentialet for stærkere frit pengestrøm.