Aktien i svenske Saab har været igennem en vild kursudvikling de seneste år. På fem år er aktien steget med næsten 900 pct., og set på bare den seneste måned er aktien steget med knap 17 pct.

Saab udvikler og producerer militærfly, overfladefartøjer, ubåde, radarsystemer, missiler samt en række andre avancerede forsvarsprodukter og civile sikkerhedsløsninger. Saab producerer blandt andet det kendte kampfly Gripen.

Det rejser spørgsmålet, om aktien fortsat har potentiale, og hvad analytikerne forventer af kursudviklingen fremover.

Saab har ifølge finanstjenesten Bloomberg 16 analytikere, der følger aktien tæt. Otte har en købsanbefaling, syv en hold-anbefaling, mens én har en sælg-anbefaling.

En hold-anbefaling betyder kort sagt, at hvis du allerede har Saab-aktien, skal du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Læs også: Trifork-datterselskab vinder millionkontrakt

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Saab-aktien vil bevæge sig ned med 1,4 pct. Det svarer til et fald fra den nuværende kurs på 639,3 svenske kroner til 630,4 svenske kroner.

Den, der er mest positiv over for Saab-aktien, er UBS, der har en købsanbefaling og et kursmål på 760 svenske kroner. Næste på listen er Oxcap Analytics med en købsanbefaling og et kursmål på 755 svenske kroner.

I den anden ende af skalaen finder man ABG Sundal Collier, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 330 svenske kroner.

Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.

Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.

Læs også: ISS med friske tal - klarer det bedre end ventet

Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.

I bogen udfolder Carlo Masala et skræmmende scenarie, der kan udspille sig om bare få år.

Forlaget Grønningen 1.

Efter en de facto-sejr i Ukraine er Putins længe varslede fremstød mod de baltiske stater nemlig blevet en realitet. I et tænkt scenarie er den russiske krigsmaskine rykket videre ind i Nato-landet Estland

Rusland har udnyttet Europas langsomme genoprustning og svækkede militære og efterretningsevner. Rusland tester nu, hvordan Nato-alliancen vil reagere. Spørgsmålet er, om NATO’s artikel 5 reelt gælder, om vi kan regne med USA, og om forsvarsalliancen vil svare igen – og risikere en atomkrig.

Læs også: Europæiske aktier flirter med rekordniveau - det kan forklare det

Læs også: NTG overrasker positivt og indsnævrer forventninger

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Laura Nørkjær Seligmann