Sådan anbefaler amerikansk storbank, at du handler Nvidia-aktien

En af USA's største banker har set nærmere på Nvidia-aktien, der har været en af de helt store vindere på aktiemarkedet de seneste år.
Aktien i computerchipmastodonten er imidlertid faldet tilbage, men det er en opkøbsmulighed, vurderer Morgan Stanley.
Du skal ifølge banken have ekstra mange Nvidia-aktier i porteføljen, vurderer banken, der har store forventninger til salget af Nvidias H20 AI-chip, der bliver solgt på det kinesiske marked.
Nvidia-aktien er faldet 13 pct. i løbet af de seneste tre måneder. Nu koster det knap 121 dollar at få fingre i en Nvidia-aktie.
Hvis du gerne vil være klogere på Nvidia og computerchipsektoren, kan du med fordel læse Chris Millers bog 'Chip War: The Fight for the World's Most Critical Technology'.
Det dykker ned i udviklingen af verdens kendte og populære computerchip-selskaber. Omdrejningspunktet er de enkelte selskaber og især magtkampen imellem USA og Kina.