Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Electronic Arts-aktien


Aktien i den amerikanske videospilsgigant Electronic Arts er steget med kun 0,2 pct. siden nytår, mens udviklingen det seneste år dog har budt på en stigning på 34 pct.
Electronic Arts er en af verdens største udgivere af videospil til konsoller, pc’er, smartphones og tablets. Selskabet er bl.a. kendt for store spil-franchises som fodboldspillet EA Sports FC 25, F1 25 og The Sims. Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Electronic Arts-aktien gemmer der sig en vis usikkerhed.
Der er ifølge Bloomberg 24 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har tre en købsanbefaling, 21 en hold-anbefaling, mens ingen har en sælg-anbefaling
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Electronic Arts-aktien, bør du ifølge banken beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen, indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.
Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de, at aktien kan bevæge sig op i 209,4 dollar. Det indikerer et kurspotentiale på 2,2 pct. fra den nuværende kurs på 204,9 dollar.
Øverst på listen finder man den mest positivt stemte over for aktien, Benchmark Co., med en købsanbefaling og kursmål på 250 dollar.
Købsanbefalingen bliver efterfulgt på stribe af et kursmål på 210 dollar fra 12 analytikere, hvoraf én har en købsanbefaling, mens de resterende 11 har en hold-anbefaling.
I den anden ende af skalaen finder man D.A. Davidosn med en hold-anbefaling og et kursmål på 160 dollar.