Hvis du gerne vil have gaming-aktier i porteføljen, så rummer i hvert fald en af dem et kurspotentiale.
Det vurderer analytikerne i de store finanshuse, viser data fra finanstjenesten Bloomberg.
Analytikerne følger nøje med i udviklingen i Electronic Arts, der er en af de største producenter i spil-verdenen. Det er blandt takket være computerspilsucceser som FIFA og The Sims.
Aktien er steget knap 9 pct. i løbet af de seneste 12 måneder, men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Electronic Arts-aktien, ser vurderer de samtlet set, at aktien i spilgiganten er for billig.
Torsdag eftermiddag er der ifølge Bloomberg 29 analytikere, der har dækning af Electronic Arts-aktien. Af dem har 15 en købsanbefaling, mens 14 analytikere har en hold-anbefaling.
Ingen analytikere har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 10 pct.
De vurderer, at Electronic Arts-aktien kan bevæge sig imod 165 dollar, hvor aktien nu handles til knap 150, dollar.
Den, der er mest positiv over for Electronic Arts-aktien, er finanshuset DBS Bank, der har en købsanbefaling og et kursmål på 207 dollar. I samme ende finder man DZ BANK Research, der også har en købsanbefaling og et kursmål på 177 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man MoffetNathanson, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 139 dollar. Et lignende synspunkt finder man hos analysehuset Morningstar, der ligeledes har en hold-anbefaling men et lidt højere kursmål på 143 dollar.
Læs også: Putin sætter ord på Vestens finansielle krig og landets økonomi: 'Det er et alarmerende signal'
Læs også: Efter flere dage med vilde stigninger: Tesla-aktien sendt i dybet
