Tirsdag den 29. september offentliggjorde Novo, at selskabet nu har købt rettighederne til lægemiddelkandidaten HRS-1596, fra den kinesiske virksomhed Hengrui Pharma. Det kan du læse mere om her. HRS-1596 er på nuværende tidspunkt rettet mod behandling af overvægt og regulering af blodsukkeret. 

Nyheden førte ikke til et større kurshop på dagen, og Novo-aktien lukkede tirsdag med et fald på 0,2 pct.

Spørgsmålet er nu, om analytikerne ser et potentiale i Novo-aktien, inden for de næste 12 måneder, efter at den er faldet med 28 pct. det seneste år og ligger til kurs 252 kr.

Ifølge analytikerne, er der delte meninger om aktiens fremtid, men samlet set er der en overvejende optimisme.

Blandt de 36 analytikere, der har haft Novo-aktien under luppen, har ni en købsanbefaling, 21 en hold-anbefaling og seks en sælg-anbefaling.

En hold-anbefaling betyder, at man ifølge analytikerne bør beholde aktien og se tiden an, hvis man allerede ejer den. Overvejer man at købe aktien, er det bedre at afvente, indtil der er mere klarhed over den fremtidige kursudvikling.

Ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså det niveau, de i gennemsnit vurderer, at aktien vil nå inden for de næste 12 måneder, forventer de, at Novo-aktien vil nå 312 kr. fra nuværende kurs på 252 kr.

Læs også: Økonom om septembers afkast: Skuffende

Det svarer til, at analytikerne samlet set ser et kurspotentiale på 24. pct. i Novo-aktien.

Øverst på listen over de mest positive anbefalinger finder man Rothschild & Co Redburn, der har en købsanbefaling og et kursmål på 457 kr. Her vurderer børshuset, at Novo-aktien kan stige med 82 pct. inden for de næste 12 måneder.

Næste på listen er Baader Europe med en købsanbefaling og et kursmål på 453 kr.

I den anden ende af skalaen finder man Intron Health, som har en sælg-anbefaling. Analysehuset har sat kursmålet til 200 kr., hvilket ifølge det kursmål indikerer en kursrisiko på 21 pct.

Herefter følger Guggenheim med endnu en sælg-anbefaling og et kursmål på 203 kr.

Hvis du gerne vil lære Novo Nordisk bedre at kende, kan du dykke ned i Hanne Sindbæks bog 'Novo Nordisk kort fortalt'.

Bogen er Hanne Sindbæks tredje bog om Novo Nordisk og folkene bag selskabet. Vi stifter bekendtskab med pionererne bag virksomheden, og hvem der tog stafetten videre. Undervejs udfoldes de mest spektakulære øjeblikke i Novo Nordisks historie: de banebrydende opdagelser, de dybeste kriser, de mest opsigtsvækkende skandaler og de fejlslagne satsninger.

Bogen forklarer også om det store gennembrud med GLP-1-midler som Ozempic og Wegovy.

Læs også: Børshus ser stort potentiale i Vestas-aktien

Læs også: Disse spillere klarer sig bedst i aktiespillet lige nu

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen