Nvidia-aktien er steget markant de seneste år. Alene de seneste 12 måneder er aktien steget med hele 75 pct. Zoomer man længere ud, er aktien braget op med 1.240 pct. på fem år.
Men hvor meget kan Nvidia-aktien stige herfra? Det har Euroinvestor undersøgt.
Nvidia producerer computerchips, der især er egnet til udvikling af kunstig intelligens, og selskabet er et af verdens mest værdifulde selskaber.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Nvidia, så er der fortsat stor tiltro til chipgiganten.
Læs også: AI-kapløbet deler vandene: Investorerne belønner overskud og straffer gæld
Der er ifølge Bloomberg 80 analytikere, der har dækning af Nvidia.
Af de 80 analytikere har hele 76 en købsanbefaling. 3 analytikere har en hold-anbefaling, mens én analytiker har en sælg-anbefaling.
En købs-anbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de, at aktien kan stige med hele 36 pct.
Læs også: Warren Buffett advarer mod det, han ser i markedet lige nu
De vurderer, at Nvidia-aktien kan bevæge sig op på 270 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 198 dollar.
Den, der er mest positiv over for Nvidia-aktien, er analysehust Melius Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 380 dollar.
Dernæst finder man Tigress Financial Partners med en købsanbefaling og et kursmål på 360 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man Seaport Global, der som de eneste har en sælg-anbefaling og et kursmål på 140 dollar. Dermed anbefaler finanshuset, at man sælger Nvidia-aktien, hvis man har den i porteføljen.
Millionærklubben Eksklusiv: Verden ifølge finansverdenens tre tenorer
Holdningerne er til at tage og føle på, og analyserne skarpere end skarpe. Millionærklubben byder indenfor til en aften, hvor hele verden er til debat, og der er nok at tale om, for intet er som før. Supermagter, verdensmænd og menige borgere synes snart at være uenige om det meste, så hvad skal det hele ende med? Hvor bevæger verden sig hen, hvilke implikationer får det for global og national økonomi, og hvor går man i det hele taget hen som investor, hvis man vil være nogenlunde sikker på et bare rimeligt porteføljeafkast?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på til Millionærklubben Eksklusiv onsdag den 27. maj, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, Økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Henrik Drusebjerg, investor og iværksætter
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer
