Hos børshuset Kepler Cheuvreux har man justeret sit syn på aktien i medicinalkæmpen Novo Nordisk.
Det har resulteret i, at børshuset vurderer, aktien kan stige mindre end førhen.
Mere nøjagtigt har Kepler Cheuvreux sænket sit kursmål på aktien til 430 kr. mod før 510 kr., viser data fra Bloomberg.
Tager man udgangspunkt i Novo-aktiens aktuelle kurs mandag middag, indikerer det nye kursmål, at aktien kan stige næsten 35 pct.
Kepler Cheuvreux fastholder sin købsanbefaling.
Det er børshuset ikke ene om. Således har 17 ud af de 33 analytikere, der ifølge Bloomberg dækker aktien, en købsanbefaling.
12 har en hold-anbefaling, mens de resterende fire anbefaler, at man sælger aktien.
Novo-aktien er nede med 50 pct. siden årsskiftet.
Del:

