Henter kommentarer

Sætter ord på stor frygt: 'Det er en myte'


Robotterne er ikke på vej til at erstatte mennesker.

Det mener Stefano La Rovere, som er indpaknings- og robotchef i e-handelsgiganten Amazon. Det skriver CNBC om Amazon, der de seneste år har fyret tusindvis af ansatte.

»Det er en myte, at teknologi og robotter udsletter arbejdspladser,« siger Stefano La Rovere til CNBC.

Tværtimod mener chefen, at robotterne og teknologien skal ses som et redskab til selskabets medarbejdere.

»Robotter og teknologi hjælper vores medarbejder ved at reducere gå-afstanden mellem opgaver, ved at fjerne mange gentagende bevægelser eller ved at hjælpe med at løfte tunge ting,« siger Stefano La Rovere.

Derudover mener robotchefen også, at medarbejdere lærer nye kompetencer, som kan hjælpe dem frem i deres karriere. Amazon-chefen mener også, at teknologi har skabt 700 nye jobkategorier de seneste år.

Amazon har dog haft travlt med reducere antallet af medarbejder de seneste år. I alt mistede 27.000 medarbejdere deres job i Amazon i 2022 og 2023.

Læs også: 

Læs også: