Der er fuld fart på salget af Novo Nordisk guldæg - fedmemidlet Wegovy - i USA.
Således er de amerikanske læger gået fra at udskrive 5.000 startpakker til Wegovy ved årets start til omkring 40.000 i maj ifølge nye recepttal. Det skriver Finans.
I 2023 solgte Novo Nordisk Wegovy for 29,4 mia. kr. i USA. Året før - i 2022 - blev der solgt Wegovy for 6,1 mia. kr. i USA.
Det ser dog ud til, at Wegovy-salget kommer til at være noget højere i år. Alene i årets første kvartal blev der solgt Wegovy for 9,37 mia. kr. Hvis dette salg er konstant resten af året - og altså ikke vokser mere - ville Novo Nordisk opnå et salg af Wegovy for 37,4 mia. kr. i 2024.
Wegovy er et såkaldt GLP-1 middel, der hjælper patienter med at tabe sig.
Det buldrende salg af Novo Nordisk vægtreducerende midler Ozempic og Wegovy, har været med til at løfte aktiekursen det seneste år. Novo-aktien er steget med hele 57 pct. i perioden.


Genialt: Det her kort skal du have

















