Den danske tobaksvirksomhed Scandinavian Tobacco Group fik voldsomme kurstæsk i marts, og nu er selskabet ude med friske tal, der viser en tilbagegang i salget.

Selvom salget går tilbage, så holder selskabet fortsat fast i sine forventninger til året, fremgår det af kvartalsregnskabet.

I første kvartal har STG solgt for 1.859 mio. kr., hvilket er et fald på 6 pct. fra 2025.

Det er en smule under analytikernes forventning, der lød på 1.886 mio. kr., viser data fra Bloomberg.

Driftsindtjeningen målt på EBIT før særlige poster lander på 193 mio. kr., og det er også et fald fra 2025.

Det er til gengæld over analytikernes forventning, der lød på 171,8 mio. kr.

Indtjeningen pr. aktie før særlige poster falder tilbage med 27 pct. til 1,1 kr. Det er markant under de 1,24 kr., som analytikerne havde sat næsen op efter.

»Første kvartal markerer begyndelsen på vores nye femårige strategi, Focus2030. Vores prioritet i år er at lægge fundamentet for langsigtet succes ved at stabilisere vores indtjening inden for maskinrullede cigarer og røgtobak, revitalisere vores stærke forretning for håndrullede cigarer og fortsætte med at udvide vores lovende forretning for nikotinposer. Jeg er tilfreds med de fremskridt, vi har gjort i årets første måneder,« lyder det fra topchef Niels Frederiksen.

STG holder fast i, at omsætningsvæksten i 2026 kommer til at lyde på mellem -2 og 2 pct., mens EBIT-marginen før særlige poster ventes at ende i intervallet 13 til 14,5 pct.

Indtjeningen pr. aktie ventes at lyde på mellem 9 og 11 kr.

Læs også: Saab modtager ordre fra Litauen på Carl-Gustaf-systemer

Læs også: Mange er flygtet fra aktien - det har erfaren techinvestor udnyttet. Lige nu ser han et stort potentiale og tror på et comeback

Millionærklubben

Krig og geopolitisk usikkerhed har sat gang i enorme investeringer i forsvar og våbensystemer. I dagens udgave af Millionærklubben bliver vi klogere på, hvordan et dansk-svensk selskab i branchen oplever udviklingen. Samtidig diskuterer vi, om det stadig er et attraktivt sted at være som investor. Med i studiet er nemlig adm. direktør for Invisio Lars Højgaard Hansen og teknisk analytiker Lars Persson. Aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen bidrager også med sin analyse af, hvad vi skal holde øje med i regnskabet fra chipkæmpen Nvidia. Vært: Adam Geil