Luftfartsselskabet SAS er tirsdag morgen klar med regnskab for årets fjerde kvartal.
SAS kommer ud af året med et ordinært nettounderskud på 744 mio. svenske kr. i fjerde kvartal.
I fjerde kvartal sidste regnskabsår, hvor corona fortsat påvirkede trafikken, var det tilsvarende underskud 2579 mio. svenske kr. I 2018/19 - året før corona - var der et overskud på 1096 mio. svenske kr., skriver MarketWire.
Omsætningen lander 13.958 mio. svenske kr. mod 20.513 mio. svenske kr. i samme periode året før. Det er under det halve af året før, hvor omsætningen var 46.112 mio. svenske kr., skriver nyhedsbureauet.
SAS-aktien fik hård medfart fredag i sidste uge, da opdagelsen af en ny coronavariant, omikron, sendte chokbølger gennem aktiemarkedet. Også i går mandag lukkede aktien i et minus på 2,2 pct. og i løbet af den seneste uge har aktien tabt 13,4 pct.
