SAS misser en deadline i deres store spareplan.
Det skriver Finans.
Spareplanen lyder på, at luftfartsselskabet skal nedbringe deres årlige omkostninger med 7,5 mia. svenske kr. i 2026, og SAS oplyser, at de er langt med de nødvendige besparelser og effektiviseringer.
Men alligevel må de allerede nu erkende, at deadlinen om at have identificeret 90 pct. af besparelserne inden udgangen af oktober ikke kan overholdes.
Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er indgået aftale om nye overenskomster med kabineforeningerne fra de skandinaviske lande.
Tidligere på Euroinvestor har vi skrevet om SASs store spareplan, som også går under navnet, SAS Forward.
En del af denne plan har været at genforhandle leasingaftalerne om deres fly.
Tidligere i oktober nyforhandlede de 36 af deres omkring 100 leasede fly. Her oplyste SAS, at de var godt på vej mod at nå sine årlige besparelser på 850-1000 mio. svenske kr. gennem blandt andet lavere leasingomkostninger.
Læs også: Nu ejer Elon Musk Twitter
Læs også: Endnu en tech-gigant kollapser


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner

Chefanalytiker: Fast rente er billigere, end du tror