SAS-ledelsen bruger pilotstrejken som undskyldning for at søge konkursbeskyttelse i USA og lave en rekonstruktion af selskabet.

Det skriver Dansk Metal i en meddelelse tirsdag eftermiddag.

»Det bekræfter desværre det klare indtryk, vi har fået under forhandlingerne med SAS-ledelsen. De har på intet tidspunkt reelt ønsket en aftale med deres medarbejdere. Det har været spil for galleriet,« udtaler forhandlingschef i Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen, i meddelelsen.

Læs også: SAS' aktie vælter ned

Det er ifølge forhandlingschefen under lavmålet, at ledelsen nu fremstiller det som om, det er piloternes skyld.

»Nu bruger de amerikansk ret til at presse medarbejderne. Det er endnu et angreb fra SAS-ledelsen på den danske model,« siger Keld Bækkelund Hansen.

Læs også: SAS-strejke tager ny drejning – endnu flere fly berørt

Læs også: Chefstrateg om massiv nedtur: Her begynder aktierne at se interessante ud

.\˙ MarketWire