Henter kommentarer

Saxo Bank-strateg: Denne rentebeslutning fra ECB vil være positivt for aktier generelt


Endnu en handelsdag starter om få timer, og her vil nordisk investeringsstrateg hos Saxo Bank, Oskar Barner Bernhardtsen, særligt holde øje med tre ting.

Rentemøde hos ECB
Som kom dagen, lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen.

Han pointerer, at det har været en forholdsvis stille uge på markederne med få store nyheder, der kunne rykke markedet, samt at det lader til at markedet nu indpriser større chance for en rentestigning i dag, end hvad vi så de sidste par dage.

Læs også: Jyske Bank hives i retten for at opkræve negative renter

»De tyske renter er steget en smule de sidste to dage, så det indikerer for mig, at vi får endnu en rentestigning på 0,25 pct., dog er det også min forventning, at vi i den efterfølgende tale af Christine Lagarde kommer til at høre noget der rimer på pause for flere rentestigninger,« vurderer investeringsstrategen.

Han tilføjer, at kommer der ikke en rentestigning i dag burde det være positivt for aktier generelt, men lige nu lader det altså til, at de fleste venter højere renter.

Læs også: Se listen: 30 populære amerikanske aktier

Opfølgning på gårsdagens inflationstal med PPI
Gårsdagens inflationstal for august måned i USA kom ud en spids højere end ventet. Dog ikke noget der fik markedet til at rykke for alvor. 

»I dag holder jeg øje med producenternes inflation i USA, PPI, som kan rykke i kurserne, hvis der kommer overraskelser. Samme tid, klokken 14.30, får vi også detailsalg tal og jobless claims, der fortæller, hvor mange nyanmeldte arbejdsløse der er kommet den sidste uge. Der kommer derfor højst sandsynligt lidt svung i markedet kl. 14.30 med så meget data på en gang,« vurderer Oskar Barner Bernhardtsen.

Læs også: Økonomisk ekspert dumper nye vurderinger: Sådan burde man i stedet beskatte boliger

Adobe regnskab
Regnskabssæsonen er så godt som slut, og vi venter på, at en ny starter i oktober. 

Dog kommer den amerikanske virksomhed Adobe med regnskab efter børsluk, som investeringsstrategen synes er værd at holde øje med. 

Virksomheden er mest kendt for deres PDF-læser og photoshop-programmet, og i øjeblikket bliver de betragtet som en af de førende AI virksomheder inden for billede- og videoredigering. 

»Deres regnskab og efterfølgende regnskabskald, kan derfor få indflydelse på de andre aktier inden for kunstig intelligens. Derfor er det værd at holde øje med dem, hvis man er aktionær i NVIDIA, Microsoft, Amazon, Apple eller en af de mange andre teknologiselskaber, der vokser deres omsætning inden for kunstig intelligens,« lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen.

Læs også: Tech-investor ser rigtig gode muligheder i en af »fremtidens vigtigste teknologier«

Læs også: Danske Bank spår attraktive afkastmuligheder hos bankerne frem mod 2026