Henter kommentarer

| Opdateret

Saxo Banks råvarestrateg: Disse metaller nyder godt af grøn omstilling


For at få en grøn omstilling, så er vi også nødt til at få fat i noget af det 'beskidte'.

Det påpeger Saxo Banks råvarer strateg, Ole S. Hansen med henvisning til, hvordan råvarermarkedet mærker den grønne omstilling. Det sker i torsdagens udgave af podcasten Millionærklubben.

»Kobber er vigtigt, hvis vi skal i gang med en større elektrificering - det gælder både i forhold til kabler og elbiler,« påpeger Ole S. Hansen i podcasten.

Det er på grund af kobbers evne til at lede elektricitet.

Ole S. Hansen fremhæver, at priserne på kobber og til en vis grad nikkel og platin er steget til vejrs kraftigt, hvilket har været understøttet af den grønne omstilling. Til sammenligning er kobbetprisen steget fra ca.4630 dollar pr. ton 23. marts 2020 til nu at ligge på godt 8000 dollar pr. ton.

»Det er mineaktivitet, der får metallerne op af jorden, men vi har brug for dem for at komme videre med den grønne omstilling,« forklarer han.

Aktieanalytiker og kommentator hos Euroinvestor, Lau Svenssen, har tidligere påpeget, at »der må blive et enormt marked for kobber, for hvis man tror på, at der vil ske en transformation, så der bliver behov for flere elmotorer, som indeholder kobber.

I den forbindelse pegede Lau Svenssen på en række aktier eksponeret mod kobberminer. Han fremhævede Rio Tinto, engelske Antofagasta og australske BHP (Broken Hill Proprietary).

Han fremhævede desuden det tyske selskab Aurubis, der arbejder med genbrug af kobber, samt selskabet Salzgitter, der ejer en del af Aurubis. Det kan du høre mere om Millionærklubben-podcasten her.

Læs også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Læs også: Chefstrateg fra storbank forudser stærkt aktieår: Det her område er særligt attraktivt