Den danske koncern Schouw & Co's opkøb af majoritetsandelen i Spectre, som er en producent af outdoor- og sportstøj, forventes at blive gennemført tirsdag.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse tirsdag.

Schouw & Co. kommer til at eje 75 pct. af Spectre, og det medfører, at Spectre indregnes i Schouw & Co's regnskab fra den 1. september 2026.

Konsolideringen af Spectre forventes at øge koncernens omsætning for 2026 med 300-400 mio. kr., mens der ikke forventes nogen væsentlig effekt på EBITDA, da "købesumsfordeling og øvrige transaktionsrelaterede omkostninger vil opveje resultatet fra ordinær drift," fremgår det af meddelelsen.

Som følge heraf forventer Schouw & Co., at deres helårsomsætning for 2026 vil lande på35,1-37,6 mia. kr. mod tidligere 34,8-37,2 mia. kr., mens forventningerne til EBITDA for helåret 2026 fastholdes på 3.150-3.350 mio. kr.