Næsten 147 millioner før skat.

Så meget har to C25-direktører til sammen sikret sig ved at udnytte optioner i forbindelse med bonusordninger. Det drejer sig om DSV-topchef Jens Bjørn Andersen samt transportgigantens finansdirektør, Jens Hesselberg Lund.

Det oplyser DSV i en fondsmeddelelse fredag. En aktieoption giver en person ret - men ikke pligt - til at købe bestemte aktier på et tidspunkt ude i fremtiden til en på forhånd fastsat kurs.

Læs også: 3 drømmeaktier: 'Det er en overset aktieperle'

Jens Bjørn Andersen har udnyttet optioner og købt 110.000 DSV-aktier til kurs 477,50 kr. De 110.000 aktier har han solgt igen til kurs 1250,46 kr. tirsdag. Det sikrede ham en kursgevinst på 85.025.600 kr. før skat.

Jens Hesselberg Lund har gjort det samme. Han har via sine optioner købt 80.000 DSV-aktier. Dem har han solgt med en gevinst på 61.836.800 kr. før skat.

Læs også: Jyske Bank: Du skal forberede dig på nye kursfald

Læs også: Pensionsgigant har solgt 60 procent af dansk aktie