Henter kommentarer

Se listen: 11 danske aktier med øget udbytte


Der er udsigt til et øget udbytte for aktionærerne hos 11 danske selskaber.

Det er konklusionen, efter Sydbank har set nærmere på de 26 danske aktier, som banken har dækning af.

»Ud af de 26 selskaber i analysen øger 11 selskaber udbyttet. Det er bestemt hæderligt efter et så svært år indtjeningsmæssigt,« bemærker Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der fortsætter:

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

»Vores samlede vurdering af udbyttebetalingerne er, at de flugter meget godt med den virkelighed, som selskaberne befinder sig i. Selv om indtjeningen hos mange selskaber har været ramt i 2020, er udviklingen ikke alvorlig sammenlignet med mange konkurrenter. Optimismen omkring fremtiden skinner igennem i et trods alt stadig højt udbytteniveau og en stadig klar overvægt af selskaber, der forhøjer udbyttet efter et år med historisk store forstyrrelser.«

6 ud af de 26 selskaber udbetaler ikke udbytte, mens udbyttet falder for 6 andre danske aktier. Hos 3 af aktierne er udbyttet uændret.

Nedenstående 11 selskaber har øget udbyttet i forhold til året før:

A.P. Møller-Mærsk

Carlsberg

Coloplast

DSV

GN Store Nord

Nordea

Novo Nordisk

Rockwool

Topdanmark

Vestas

Ørsted

Du kan læse mere om analysen i 'Aktiechef om danske udbytter: Her er der godt nyt'

Læs også: Nordea om udskældt aktiegruppe: Der er ved at ske noget

Læs også: Handelsbanken: Disse 3 aktier har størst potentiale