Henter kommentarer

Se listen: Disse danske aktier er mest populære


Danskerne har været flittige til at rykke rundt på porteføljen i den seneste tid.

Det viser nye tal fra handelsplatformen Nordnet, der har set på, hvilke danske aktier, der har fået flest nye investorer. Vestas-aktien er den aktie, som har fået flest nye investorer, men tallene viser også andre tendenser, lyder det fra Landechef i Nordnet, Anne Buchardt.

»I øjeblikket ser vi en klar tendens til, at de private investorer er hurtige til at tage gevinster hjem – og samtidig er relativt optimistiske og går ind i markedet, når der opstår kursfald,« forklarer hun til Euroinvestor og tilføjer:

»I urolige tider som disse er kundernes fokus typisk på de større selskaber og ”kendte navne” – og det er også det billede, der går igen for handelsmønsteret i oktober. Efter en længere periode med faldende kurser er det naturligt, at interessen for gevinsthjemtagning er stigende.«

Nogle aktier var dog mere populære end andre, viser tal fra Nordnet.

Nedenfor ses de danske aktier, der har fået flest nye investorer i oktober, samt aktiens kursudvikling de seneste 12 måneder.

  1. Vestas: -39,82 pct.
  2. GN Store Nord: -61,48 pct.
  3. Royal Unibrew: -48,89 pct.
  4. Ørsted: -35,33 pct.
  5. DSV: -33,67 pct.
  6. Bavarian Nordic: -26,44 pct.
  7. Ap. Møller - Mærsk B: -26,37 pct.
  8. Netcompany: -58,08 pct.
  9. NKT: +15,46 pct.
  10. Rockwool B: -50,98 pct.

Oktober var en god aktiemåned for danske aktier.

Det danske eliteindeks, C25-indekset, gik frem med hele 9,4 pct. i oktober. Det kan du læse mere om her