2024 er for længst forbi, og i den anledning har handelsplatformen Etoro lavet en status på, hvilke aktier der fyldte i flest af privatinvestorernes porteføljer - og hvilke de dumpede.

Konklusionen er klar: Det er de store trends på aktiemarkedet, der også har fyldt mest blandt de private investorer, viser Etoros tal, der omfatter samtlige af handelsplatformens omkring 38 millioner kunder.

Således har investorerne kastet sig over fedmeaktier samt aktier inden for energi, krypto og kunstig intelligens. 

Læs også: Få ekspertens ultimative tips: Sådan får du succes med privatøkonomien i 2025

Helt præcis har Etoro kigget på, hvilke aktier der har oplevet den største procentvise stigning i antal investerede Etoro-brugere i det forgangne år sammenlignet med året forinden.

Her topper det amerikanske chipselskab Super Micro Computer listen, da 579 pct. flere kunder sidste år kastede sig over selskabet sammenlignet med 2023.

»2024 var året, hvor AI (kunstig intelligens red.) gik fra at være et nicheområde til et dominerende tema på tværs af flere industrier,« lyder det blandt andet fra Etoros globale markedsspecialist Lale Akoner i en kommentar.

Læs også: Europæisk gigant er bombet tilbage: Nu mener storbank man skal købe aktien

På en niende plads lander vores alle sammens Novo Nordisk, hvor 139 pct. Etoro-brugere har købt aktien i forhold til samme periode sidste år.

Omvendt har Etoro-investorerne i stor stil forladt den tysk-engelske rejsearrangør Tui, hvor der er sket et fald på 96 pct. af brugerne. 

Få hele overblikket her:

De 10 selskaber med den største stigning i antallet af eToro-investorer

Super Micro Computer 579 pct.

MicroStrategy Incorporated 449 pct.

Atos 319 pct.

Eni Energy Company 259 pct.

Repsol 239 pct.

Broadcom 183 pct.

TotalEnergies 149 pct.

BNP Paribas 140 pct.

Novo Nordisk 139 pct.

Air Liquide 136 pct.

De 10 selskaber med det største fald i antallet af eToro-investorer

TUI -96 pct.

Prosus -44 pct.

Net Lease Office Properties -43 pct.

Liberty Media Corp -42 pct.

Atlanta Braves Holdings -41 pct.

Mattel Inc -40 pct.

Lumen Technologies Inc -40 pct.

Phinia Inc -40 pct.

Super Hi International Holding Ltd -38 pct.

Delta Air Lines Inc (DE) -38 pct.

Kilde: Etoro

Læs også: Storbank spår vild stigning til dansk folkeaktie: Kan mere end fordobles

Læs også: Investor om sin største position: 'Pengene kommer til at vælte ind'