Henter kommentarer

Se listen: Her er verdens rigeste


Verdens rigeste mand har i de seneste par år været Amazon-stifter Jeff Bezos, og flere gange har han fået kamp til stregen af Elon Musk, der nu for alvor har vippet ham af pinden.

Elon Musk, der står bag elbilselskabet Tesla, men også rumfartsprojektet SpaceX kan have udsigt til at tjene endnu flere penge og blive verdens første billionær. Sådan lød det tidligere på ugen fra finanshuset Morgan Stanley.

Her er de rigeste i verden:

  • Elon Musk – 241,4 mia. dollar
    Elon Musk er topchef og stifter af verdens mest værdifulde bilselskab, Tesla. Han er 50 år og er født i Sydafrika.
  • Jeff Bezos – 198,9 mia. dollar
    Jeff Bezos er stifteren af Amazon, verdens største onlineforhandler, der sælger alt fra elektronik til dagligvarer. Desuden ejer Amazon også andele i den amerikanske fødevarekæde Whole Foods. Ved årsskiftet besluttede han sig for at forlade posten som topchef for i stedet at fortsætte som formand for bestyrelsen.
  • Bernard Arnault – 160,5 mia. dollar
    Franske Bernard Arnault står i spidsen for LVMH, der er verdens største producent af luksusvarer som Tag Heuer-ure, Dom Perignon-champagne og Louis Vuitton-produkter. Han ejer halvdelen af aktierne i LVMH, der i 2020 omsatte for 44,6 mia. euro.
  • Bill Gates – 132 mia. dollar
    Bill Gates var i sin tid med til at stifte Microsoft, men en stor del af hans kæmpe formue er blandt andet blevet skabt ved at investere i børsnoterede selskaber – blandt andet
    Canadian National Railway, Deere og Ecolab.
  • Larry Page – 127,5 mia. dollar
    48-årige Larry Page er medstifter af Googles moderselskab Alphabet, der blev oprettet tilbage i 1998. Årligt bliver der foretaget mere end 1 billion søgninger på Google, og Alphabet omfatter også divisionerne Gmail, Android og YouTube.
  • Mark Zuckerberg – 126,7 mia. dollar
    Mark Zuckerberg var med til at stifte verdens største sociale medie, Facebook, tilbage i 2004. I dag er han administrerende direktør i selskabet, der i 2020 omsatte for 86 mia. dollar.
  • Sergey Brin – 122,9 mia. dollar
    Sergey Brin er også 48 år og medstifter af Alphabet ligesom Larry Page.
  • Larry Ellison – 111,9 mia. dollar
    77-årige Larry Ellison er grundlæg og storaktionær i den amerikanske it-virksomhed Oracle. Han ejer også en større andel i Tesla, et sejlerhold og flere ejendomme.
  • Steve Ballmer – 110,2 mia. dollar
    Steve Ballmer er forhenværende topchef i Microsoft. Han forlod stillingen tilbage i 2014, men forblev aktionær i Redmond, et selskab baseret i Washington, der fremstiller det Windows-baserede Xbox-spillesystem samt Microsofts tablet Surface. Desuden ejer han det amerikanske basketballhold L.A. Clippers.
  • Warren Buffett – 103,5 mia. dollar

    Warren Buffett er amerikansk investor, forretningsmand og milliardær. Han er kendt for den investeringsstil, der kaldes for value-investering, som handler om at investere i undervurderede aktier. Han blev født 30. august 1930 i Omaha i staten Nebraska, og bor stadig i det hus, som han købte i 1958, ifølge BusinessInsider. Hans store succes på finansmarkedet har derfor også betydet, at han har fået tilnavnet ‘Oraklet fra Omaha’.

    Kilde: Bloomberg Billionaires Index

Læs også: Dansk aktie stiger 63 pct. efter bestyrelseskandidat trækker sig

Læs også: Elon Musk har kurs mod at blive verdens første billionær