Henter kommentarer

Se listen: I disse kommuner står der mindst på bankbogen


Den gennemsnitlige voksne dansker har en formue på 2,1 mio. kr.

Men dykker man nærmere ned i de enkelte kommuner, så er formuerne skævt fordelt på tværs af landet.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold.

Du kan se, hvad den gennemsnitlige nettoformue er i de forskellige kommuner i bunden af artiklen.

»Forskellene på formuerne er virkelig store på tværs af landet, og tallene viser, at der er en stor koncentration af rigdom i Nordsjælland, mens der slet ikke er nogen jyske eller fynske kommuner i top-10 over kommuner med de største gennemsnitlige formuer,« siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs også: 7 lette råd: Sådan kommer du i gang med at investere

I tre ud af fire kommuner ligger formuerne under landsgennemsnittet, hvilket understreger den store formueulighed, pointerer Sune Caspersen.

Analysen viser også, at den gennemsnitlige nettoformue i kommunerne, hvor formuerne er mindst, i høj grad løftes af arbejdsmarkedspensioner.

»Hvis ikke vi havde arbejdsmarkedspensionerne med i regnestykket ville formueuligheden være endnu større. I en lang række kommuner udgør arbejdsmarkedspensionen 40-50 pct. af den gennemsnitlige nettoformue. Det gælder særligt for de kommuner, hvor formuerne er mindst,« siger Sune Caspersen.

Læs også: Se listen: Disse uddannelser giver den dårligste løn

Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.

Se listen her:

Læs også: Sådan scorer du kassen: 10 tricks til lønsamtalen