Volvo, Hennes & Mauritz, AstraZeneca

Listen kunne fortsætte længe, for der er mange svenske børskæmper.

Alligevel har de svenske investorer kigget over Øresund og i høj grad købt danske aktier i den forgangne måned.

Det viser friske tal fra Nordnet, hvor svenskerne trykkede på handelsknapperne knap 88.000 gange om dagen i maj.

Når man kigger på, hvilke fem udenlandske aktier, som svenskerne hyppist har handlet med, så er fire af dem danske. Og der har været en usædvanlig hos interesse for de danske aktier i maj, bemærker Nordnets danske landechef, Anne Buchardt.

Der er tale om Novo Nordisk, Mærsk, Ørsted og Vestas. Det er kun den amerikanske elbilproducent Tesla, som svenskerne har handlet mere end de fire danske børskæmper.

Hverken Finland eller Norge har nogen danske aktier i deres top fem. Anne Buchardt har bud på, hvorfor de danske aktier vinder indpas på den anden side af Øresund netop nu.

»Novo tiltrækker sig positiv opmærksomhed, fordi det er en defensiv medicinalaktie i usikre tider, Mærsk nyder godt af de stigende fragtrater, mens både Ørsted og Vestas er eksponenter for den grønne omstilling,« siger landechefen.

Svenskerne har længe haft en meget stærk aktiekultur. Det skinner også igennem hos Nordnet, hvor de svenske brugere har handlet dobbet så meget som de danske i maj måned.

Konkret er der tale om 1,8 mio. svenske handler mod 0,8 mio. danske. For at sætte det i perspektiv, har Nordnet 435.000 svenske kunder og 342.000 danske.

Bliv klogere på aktierne, der hittede hos Nordnet i maj, her:

Sverige

Norge

Finland

Læs også: Lau Svenssen: Recession banker på døren

Læs også: Salgsskilte vælter frem på boligmarkedet: Forventer prisfald