Seagate Technology var i centrum på aktiemarkedet, efter at virksomheden offentliggjorde sit regnskab for andet kvartal. Seagate, der producerer harddiske, som bruges til at gemme data i blandt andet computere og datacentre, steg 19,1 pct.

Seagate Technology omsatte for 2,83 mia. dollar i kvartalet, hvilket var mere end analytikerne havde forventet, bemærker AL Sydbank. 

Indtjeningen var også bedre end ventet. Samtidig gav Seagate Technology positive forventninger til fremtiden, og det fik aktien til at blive den bedst performende aktie i S&P 500-indekset.