Den amerikanske senator Elizabeth Warren forsøger at sætte en kæp i hjulet på opkøbet, der har potentiale til at blive danmarkshistoriens største handel til mere end 110 mia. kr.
Hun er nemlig ude og advare om Novo Holdings' opkøb af medicinproducenten Catalent. Det skriver Finans.
I et brev til direktøren for den amerikanske konkurrencemyndighed FTC skriver senatoren, at man bør undersøge handlen grundigt for at sikre, at den ikke er i strid med landets konkurrencelovgivning.
»Jeg er bekymret for, at Novo Nordisks fusion med Catalent vil give Novo Nordisk en hidtil uset viden og kontrol over konkurrentens produktionskapacitet, omkostninger og forretningspraksis samt evnen til at prioritere egne produkter,« skriver hun i brevet.
I et mailsvar lyder det fra Novo Nordisk, at senatoren har misforstået sagen.
Tidligere har Euroinvestor skrevet om, at der har været en del opmærksomhed i USA på danske Novo Nordisk de seneste måneder.
I september var topchefen Lars Fruergaard Jørgensen et smut forbi Senatet til en høring for at snakke om Novos priser på deres populære produkter Ozempic og Wegovy.
»Lars Fruergaard Jørgensen svarede godt for sig,« lød det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, på bagkant af høringen. Han pegede på, at priserne på medicinen i USA ikke alene er Novo Nordisks egen skyld.
Læs også: Svære tider fortsætter: Kriseramt branche kæmper med kineserne


Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.


Derfor stiger Novo-aktien
