Novo Nordisk vil få en prop i leveringerne af vægttabsmidlet Wegovy i første halvdel af 2022 i USA, og kommer på den måde ikke til at indfri markedets forventninger til salget.

Det siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

- Wegovy var udset til at være en af vækstkometerne i 2022, men nu kommer salget ikke til at indfri markedets forventninger, siger Søren Løntoft Hansen.

- Analytikerne skal nu til at nedrevidere de forventninger, der var til 2022, siger han.

Det er en amerikansk leverandør, der fylder sprøjter med Wegovy for Novo til det amerikanske marked, der midlertidigt har stoppet leveringer og fremstilling efter problemer med "god fremstillingspraksis," oplyser Novo Nordisk fredag aften.

Wegovy vil dog samlet set stadig bidrage til væksten næste år, hvor Novo nu er problemer med at kunne klare efterspørgslen på det amerikanske marked i første halv¨år af 2022.

- 2021 er et relativt let sammenligningsår. Men samlet set kommer vi til at tage vores vækstforventninger ned til fedmesegmentet generelt, hvor salget skal nedrevideres, siger senioranalytikeren.

- Den store efterspørgsel har overrasket både markedet og Novo selv. Men det her er en sten i skoen i forhold til forventninger, siger Søren Løntoft Hansen.

Novos amerikanske notering falder 6,7 pct. fredag aften.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Novos amerikanske notering endte med fald

Læs også: Tysk storbank sænker anbefaling af dansk folkeaktie

.\˙ MarketWire