Det amerikanske finanshus Citigroup har løftet sit kursmål for aktien i Danske Bank til 375 kr. fra 352 kr., og anbefalingen »køb« gentages.
Samtidig fremhæves aktien igen som Citigroups førstevalg blandt de nordiske banker, skriver Marketwire.
»Vi mener, at Danske tilbyder en attraktiv kombination af stigninger i konsensus for indtjeningen gennem solid volumenvækst og større gebyrpenetration og en konsistent udlodningsgrad på cirka 8-9 pct. per år frem til 2028,« skriver Citigroups analytikere i en analyse ifølge mediet.
Finanshuset forventer, at ledelsen ved strategiopdateringen den 30. april vil give en forventning om en egenkapitalforrentning på mere end 14 pct. og uddybe kapitalafkastpotentialet, hvor de anser mere end 50 mia. kr. fra 2027-28 for værende meget plausibelt.
Det nye kursmål fra Citigroup indikerer, at Danske Bank-aktien kan stige mere end 11 pct.
Læs også: Byggekæmpe sender penge tilbage til sine aktionærer: Så meget er på vej
Læs også: ALK-Abello overrasker positivt

