Henter kommentarer

Ser potentiale i gammelt investorhit: 'Det er blevet endnu mere vigtigt nu'


Efter nogle år på sidelinjen, så er obligationer nu gået hen og blevet mere attraktive.

Det mener Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg ved Danske Bank, i tirsdagens udgave af Euroinvestor podcast Millionærklubben.

»Det (at investere i obligationer, red.) er blevet endnu mere vigtigt nu. Det giver mening at bruge i porteføljen,« siger han.

Obligationer er blevet en vigtig spiller i porteføljen i takt med, at renterne er steget, betoner strategen. En dansk realkreditobligation giver eksempelvis 5 procent i rente.

Derudover fremhæver Lars Skovgaard Andersen, at obligationer kan holde hånden under porteføljen i tider med økonomisk og politisk uro.

»Hvis der kommer en recession, er det godt med obligationer. Hvis der kommer ballade, er det godt med obligationer,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Obligationer er modsat aktier et gældsbrev. Når man køber en obligation, låner man derfor sine penge ud til en skyldner – ofte en stat, virksomhed eller boligejer – og man får rentebetalinger.

Ligesom aktier har obligationer også en kurs.

Læs også: Vestas udvikler ny 'banebrydende' metode

Læs også: Pensionstopchef færdig efter milliardtab