Ser stort potentiale i Bavarian Nordic: 'Værdifuldt'


Det er positivt, at Bavarian Nordics indtil videre selv forsøger at udvikle en vaccine mod RS-virus.
Det mener aktieanalytiker Frank Hørning Andersen i Millionærklubben onsdag. Han har fulgt medicinalbranchen indgående i flere år, og derfor også fulgt udviklingen i det danske C25-selskab.
Den danske vaccineproducent har tiltrukket sig særlig megen opmærksomhed på grund af udbruddet af abekopper, men selskabets mulige vaccine mod RS-virus er også interessant, forklarer han.
Det sker forud for, at man venter nye data for RSV, der er en almindeligt forekommende virus, som typisk medfører milde, forkølelseslignende symptomer.
»Vi er i et marked med en tre-fem aktører, og hvis nogle smutter ved målstregen, så vil det øge værdien af Bavarian Nordics vaccine,« udtaler Frank Hørning Andresen.
»Det, at man er gået i fase 3 tre, er positivt, fordi så har man beholdt meget værdi inhouse,« forklarer han.
I alvorlige tilfælde giver RS-virusset imidlertid alvorlige lungeinfektioner, heriblandt bronkitis og lungebetændelse.
Det kan i sidste ende føre til dødsfald, oplyser Bavarian Nordic. Det er især børn og ældre samt personer med svækket immunforsvar, der er i risikogruppen.
Hvert år medfører infektioner forårsaget af RSV op mod 177.525 indlæggelser, mens det medfører omkring 14.000 dødsfald årligt i aldersgruppen 65 år og ældre i USA, oplyser Bavarian Nordic. Det er samme omfang som for influenza.